• Spring navigation over
  • Kontakt
  • Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket - i gode hænder
Region Nordjylland - I gode hænder
  • Til samarbejdspartnere
  • Til patienter
  • Job og uddannelse
  • Til samarbejdspartnere
    • Forskning, projekter og artikler
    • Presseklip og video
    • Om rekommandationslisten
  • Til patienter
  • Job og uddannelse
  • Tilgængelighedserklæring
  • Kontakt
  • Om Sygehusapoteket
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail
Sygehusapoteket

Du er her

  1. Forside
  2. Til samarbejdspartnere
  3. Forskning, projekter og artikler
PRINT DEL
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Twitter
  • E-mail

Til samarbejdspartnere

  • Forskning, projekter og artikler
  • Presseklip og video
  • Om rekommandationslisten

Forskning, projekter og artikler

 

Her kan du læse mere om forskning, projekter og artikler, som Sygehusapoteket har været en del af.

Fold alle ud Fold alle sammen

  • 2020-2021 SMIL-projektet

    Et af resultaterne af første del af SMIL-projektet, SMIL1, er et fælles inspirationskatalog, hvor du kan finde tips og tricks til en endnu mere effektiv implementering af lægemiddelskift.

    I 2019 igangsatte Sygehusapoteket Region Nordjylland (SRN) og Amgros SMIL-projektet med støtte fra Sygehusapotekernes og Amgros forsknings- og udviklingspulje.

    SMIL står for Send Mere Info om Lægemiddelskift.

    Læs mere om projektet her

  • 2019-2022 Medicinsk tryghed hele vejen hjem

    Projektet er et samarbejde mellem:
    Aalborg Universitetshospital, Thisted
    Hjemmesygeplejen, Thisted Kommune
    Privatpraktiserende læger, Thisted (PLO nord)
    Sygehusapoteket Region Nordjylland

    Baggrunden for projektet er, at vi gennem mange år, har set mange tværsektorielle utilsigtede hændelser (uth'er) indenfor medicineringsområdet. Gennem tiden er der iværksat flere forskellige initiativer i regioner og kommuner for at reducere antallet af uth'er, men de tværsektorielle uth'er fortsætter . Spørgsmålene er mange indenfor årsagskategorierne. Kan det være, at vi "bare" er blevet bedre til at rapportere eller laver vi reelt flere uth'er til gene for patienterne/borgerne. Laver vi de rigtige tiltag? Etc.

    Vil vi gå samme vej som de andre projekter?

    Det vil vi til en vis grænse, men vi mener faktisk, at det bedste sted at starte er, at man i fællesskab finder ud af, hvordan noget sker, når det fungerer og når det går galt og dernæst i fællesskab, på tværs af sektorer og med inddragelse af patient/borger/pårørende, skaber løsningerne.

    Vores oplevelse er, at de allerede iværksatte tiltag har haft en tendens til at koncentrere sig om egen sektor uden at få inddraget brugeren, herunder anden og tredje sektor. Altså, vi laver løsninger ud fra, hvad vi selv tror, er det bedste.

    Det er lige nøjagtig her, at vi gerne vil skille os ud.

    "Medicinsk tryghed hele vejen hjem" er som udgangspunkt et udviklingsprojekt, hvor hovedformålet er at udvikle idéer og initiativer, som kan minimere de oplevede uth'er på medicineringsområdet ved sektorovergang. Idéer og initiativer skal udvikles i samarbejde med brugeren, i dette projekt det sundhedsfaglige personale OG patient/borger, pårørende. Brugerinddragelsen skal være det bærende fundament i projektet.

    Samtidig er det meget vigtigt at pointere, at projektet vil bygge på de oplevede uth'er, da det er vel kendt, at det langt fra er alle uth'er, der rapporteres i databasen.

    Vi vil benytte os af FRAM-metoden som et hovedredskab til at beskrive arbejdsgangene og derigennem belyse touch-points (problemområder). Når vi taler FRAM handler det, i projektet, om at få kortlagt Work As Done. Det er samtidig relevant for os at inddrage Work As Imagined i en sideløbende analyse, da det kan give grundlag for udvikling af løsninger i sidste fase af projektet.

    Vi vil i dataindsamlingsperioden indhente kvantitative data via spørgeskema og kvalitative data via interviews, observationer og peer-boards (Samskabelsesmetode). Når koncepter skal udtænkes etableres workshops med deltagere fra både peer-board og den sundhedsfaglige gruppe evt. andre professionelle aktører.

    Umiddelbart er forventningen, at brugerens oplevelse af uth'er på medicineringsområdet i sektorovergangen, kan give input til reducering af uth'er og optimering af styrket mestringsevne i hjemmet. Samtidig forventer vi, at viden om det sundhedsfaglige personales daglige processer og arbejdsprocedure kan resultere i løsninger, der kan medvirke til en optimering og bedre udnyttelse af de faglige kompetencer og ressourcer, samt styrket relationsdannelse på tværs af sektorovergange.

    Udover, at projektet ender ud i en større rapport, er det ligeledes hensigten, at der udarbejdes artikler om projektets formål og resultater.

    Af Kristina Kjelgaard, farmakonom, projektleder

  • 2016-2017: Medicin udleveret til patienten - hvordan oplever patienten informationen?

    I samarbejde med vores vejleder Hanne Plet, farmaceut og Sygehusapoteket RN undersøger vi området "Vederlagsfri medicin". Dette sker på baggrund af et forrige speciale, som fandt problematikker vedrørende arbejdsgange med vederlagsfri medicin. 

    Vi bidrager med at udvikle rammer for Sygehusapotekets dokumentation af udleverede lægemidler til patienter i Fælles Medicinkort (FMK). Dette undersøges ved interview med Sygehusapoteker i alle regioner, besøg på ambulatorier, samt indblik i hvordan medicinmodulet og FMK arbejder sammen.

    Vi undersøger patientens perspektiv på udlevering og kassation af vederlagsfri lægemidler. Dette undersøges ved at benytte patientens egne erfaringer herom, som indsamles ved brug af en spørgeskemaundersøgelse.

    Der er kommet følgende artikler ud af projektet:

    • Patient safety final report
    • Patient safety appendices

    Anna Winther Pedersen, Karoline Juul Hesthaven, Mette Brix Jensen, specialestuderende (9. og 10. semester) ved Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) med kandidatretning Translationel Medicin, Aalborg universitet. Et specialeprojekt v/Aalborg Universitet i samarbejde med Sygehusapoteket.

    Af Hanne Plet, Klinisk Farmaceut, Ph.d.

  • 2016: Cost-utility analyse af behandling af patienter med kronisk myeloid leukæmi

    Udarbejdet af:

    Rikke Rahbek Dorset/Sigrid Gjørup Kvorning

    Vejledere:

    Karin Dam Petersen/Katherina Beltoft Simonsen/Hanne Plet, phD 

    Projektperiode: Efterår 2015/Forår 2016

    • Ønskes yderligere oplysninger om projektet, så kontakt venligst Lægemiddelinformationen på Sygehusapoteket Region Nordjylland pr. mail på laegemiddelinformation@rn.dk 
  • 2016: Udlevering af vederlagsfri RADS lægemidler

    Udarbejdet af: Malene Mølbak Andreassen

    Vejledere:

    Parisa Gazerani, PhD, Aalborg Universitet/Hanne Plet, PhD, Sygehusapoteket, Region Nordjylland

    Periode: 1. September 2015- 27. Maj 2016

    Semester: 9. Og 10. Semester, Translationel Medicin

    • Ønskes yderligere oplysninger om projektet, så kontakt venligst Lægemiddelinformationen på Sygehusapoteket Region Nordjylland pr. mail på laegemiddelinformation@rn.dk 
  • 2016: Oprettelse af ordinationer

    Projekt: Oprettelse af ordinationer

    Udarbejdet af: Pia Karla Vestergaard Klok og Tanja Joest Væver

     

    Projektets formålet var at undersøge om indførelse af ydelsen ”Oprettelse af ordinationer” kunne:

    • Bidrage til kvalitetsforbedringer i form af flere korrekte lægemiddelregistreringer i medicinmodulet
    • Frigive arbejdstid til læger og plejepersonale

    Vil du  læse mere om rapporten ”Oprettelse af ordinationer” den tilgængelig her.

    • Klik hér for at hente rapporten fra projektet i Farsø

Kontakt

Sygehusapoteket

Telefon

97 66 58 00

Mail

sygehusapoteket@rn.dk
OPDATERET
20. juli 2022

Du er her

  1. Forside
  2. Til samarbejdspartnere
  3. Forskning, projekter og artikler

Find os på

Følg os på LinkedIn

Tilgængelighedserklæring

    Sygehusapoteket | Porsvej 1| 9000 Aalborg | Tlf. 97 66 58 00 | Træffetid: Mandag-fredag 8.00-15.00| Telefontid: Mandag-fredag 8.00-15.00|EAN, CVR og P.NR

    Officiel mailadresse: sygehusapoteket@rn.dk | Skriv til os med Digital Post (login med NemID)