Farmakonom søges til Logistikafdelingen på Sygehusapoteket i Aalborg

Har du lyst til at prøve kræfter med opgaver i Logistik på Sygehusapoteket Region Nordjylland?

Grundet vækst i afdelingen mangler vi dygtige hænder til at hjælpe os, derfor søger vi en farmakonomkollega på fuld tid til ansættelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er en virksomhed under Region Nordjylland. Sygehusapoteket understøtter og sikre effektive medicineringsforløb for nordjyske patienter. Vi arbejder med fremstilling og forsyning af lægemidler, data og farmaceutiske serviceydelser. Det er vigtigt for os, at vi hele tiden udvikler vores produkter og ydelser, og at disse er økonomisk fordelagtige og lever op til gældende kvalitetskrav. Vi er i dag 240+ ansatte på Sygehusapoteket.

Logistiks opgaver:
Vores kerneopgave er at sikre leverance af lægemidler til Regionens Hospitaler, Psykiatrien og patienter, som er i fortsat sygehusbehandling. Opgaverne løses i et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere med fokus på at følge reglerne for GDP (God Distributions Praksis).

Du vil blive ansat i en travl driftsafdeling, hvor vi aktuelt er 30 ansatte fordelt på farmaceut, farmakonomer, logistikmedarbejdere, ledende farmakonom og afdelingsleder.

Vi arbejder i teams med opgaverne: Ordremodtagelse, varemodtagelse, lager og distribution af lægemidler.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil komme til at indgå i et team, som på nuværende tidspunkt består af 10 farmakonomer, hvor den primære opgave er udlevering af vederlagsfri medicin til patienter i fortsat sygehusbehandling, og som skal have leveret medicin til eget hjem eller til medicinboks.

Ansvarsområde:

  • Kontakt til udvalgte patientgrupper, som får leveret medicinen til medicinbokse
  • Ordremodtagelse af rekvisitioner, som kan kræve telefonisk kontakt med patient, sygeplejerske eller læge
  • Plukke og pakke medicin efter fastlagte procedure
  • Effektuering i FMK (Fælles Medicin Kort)
  • Batchregistrering i EPJ (Elektronisk Patientjournal) af biologiske lægemidler
  • Andre ad hoc og afløsningsopgaver som f.eks. pluk og pakning af medicin til regionens sygehusafdelinger

I teamet lægges der vægt på, at vi har en hverdag med sparring, overblik og hjælpsomhed. Vi løfter altid i flok og hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder.

I en travl hverdag med mange bolde i luften forventes det, at alle hjælper med til at gribe dem inden fyraften.

Dine kvalifikationer:

  • Du skal være uddannet farmakonom og have lyst til at arbejde med logistikopgaver
  • Du skal have et godt kendskab til og erfaring med IT-systemer, da det er et vigtigt arbejdsredskab i vores hverdag
  • Du skal være en teamplayer – samtidig med du skal kunne arbejde selvstændigt med opgaverne
  • Du skal være initiativrig, positiv, samarbejdsvillig og god til at kommunikere

Vi tilbyder:

  • Et spændende, afvekslende og udfordrende job
  • Grundig oplæring og træning i opgaverne
  • Et godt kollegialt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og udviser gensidig tillid og respekt for hinandens arbejdsopgaver. Vi tager fælles ansvar og løser vores opgaver i en positiv ånd
  • Flekstidsordning
  • Arbejdstid der ligger i tidsrummet mandag til fredag kl. 8 – 15.24

Ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med Farmakonomforeningen. Til stillingen er der fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning og betalt frokostpause.

Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Henrik David på 20 61 44 52. Du kan også se mere om Sygehusapoteket på www.rn.dk/sygehusapoteket.

I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest. Ansættelse er betinget af godkendelse af denne.

Ansøgning:
Din ansøgning med eksamenspapirer, CV og eventuelle bilag skal være os i hænde senest søndag den 9. marts 2025 og sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.

Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 12.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Søg job